Warning: The magic method Gallery_Img::__wakeup() must have public visibility in /customers/1/c/b/sonderborggarden.dk/httpd.www/wp-content/plugins/gallery-images/gallery-images.php on line 69 Historie – Sønderborg Garden

Historie

Sådan opstod Sønderborg Garden

Sønderborg Garden er opstået fra et skoleorkester på den daværende Kløvermarkskolen.

Skolen fik i 1973 et trommekorps og blæserorkester. Man startede med ganske få instrumenter, som hoved salig kom fra FDF-spejderne.

Skolens inspektør var meget imødekommen overfor indkøb af trommer og instrumenter, og efter et par år, hvor skolebordene var blevet brugt som trommer, blev der indkøbt nye marchtrommer, stortromme, cornetter m.m.

Skoleorkestret voksede hurtigt de kommende år til i alt 50 elever fra 5. til 10. klasse samt et elevorkester på 30 elever fra 4. klasse og opefter. Kløvermarkskolen havde på det tidspunkt 1150 elever.

Skolelærer Troels Fenneberg var skoleorkestrets leder og dirigent, og der blev dannet en forældregruppe, som hjalp til ved orkestrets mange arrangementer. Blandt dem var Preben Damsgaard, som de sidste år af orkestrets levetid talte varmt for at omdanne det til en garde. Han var også en stor hjælp med sine mange ideer bl.a. til orkestrets bomærke, som var et kløver omkranset af orkestrets navn.

Skoleorkestret havde mange opgaver som f.eks. underholdning på skolen ved forårskoncerter, ringridninger, skyttefest, markedsdage, julearrangementer m.m. Man havde øveweekender på Alsborg ved Frederikshøj og også 5 sommerture til Avernakø.

Som lærer ved Kløvermarkskolen fik skoleorkestrets leder Troels Fenneberg et nyt job, hvorfor orkestret sluttede efter 8 år i 1980 med at deltage i Sønderborg Ringridning. Det holdt en god afskedskoncert i Musikhuset. 

Den siddende forældregruppe med Preben Damsgård i spidsen tilbød da at overtage orkesteret og danne en garde. Kløvermarkskolen hjalp til opstarten med udlån af instrumenter og øvelokaler.

På dette grundlag startede Sønderborg Garden i september1980.